Texas Hold’em

Font Size
A A A

Kort beskrivelse af Texas Hold'em

Texas Hold'em, en version af poker for 2-10 spillere, er i dag blandt de mest populære variationer af poker. Spillet har opnået popularitet over hele verden på grund af det hurtige spil og de simple spilleregler. En hånd i Texas Hold'em består af op til fire indsatsrunder. Efter placeringen af blind-indsatser (se blind-indsatser nedenfor) modtager hver spiller to private "pocket cards" med billedsiden nedad. I løbet af hånden placeres fem "fælleskort" med billedsiden opad midt på bordet, som deles af alle spillerne.

Når den fjerde og sidste indsatsrunde er afsluttet, skal "Kort vises". Spilleren, der laver den højeste femkorts pokerhånd ved hjælp af en kombination af sine to pocket cards og de fem fælleskort, vinder puljen.

Klik her for at se reglerne til No limit og Pot limit Texas Hold'em-spil og turneringer.

Texas Hold'em trin-for-trin

Trin 1: Blind-indsatser

  • Den første "deltagende" spiller til venstre for dealeren i urets retning, placerer "small blind"-indsatsen (halvdelen af bordets nedre indsatsgrænse - på borde med indsatser, der er højere end $1, small blind rundes ned til nærmeste dollar) (se Indsatsrunder og Grænser nedenfor).
  • Den anden deltagende spiller til venstre for dealeren i urets retning, placerer "big blind"-indsats (lig med bordets nedre indsatsgrænse).

Trin 2: Pocket cards - Den første kortgivning

  • Dealeren fordeler to "pocket cards" med billedsiden nedad til hver spiller. Kortene gives i urets retning, et ad gangen, startende med spilleren til venstre for "dealer-knappen".

Trin 3: Den første indsatsrunde
Indsatsgrænse: Nedre indsatsgrænse

  • Den første spiller til venstre for den spiller, der placerer big blind, indleder den første indsatsrunde. Indsatsrunden fortsætter herefter bordet rundt i urets retning, hvor hver spiller reagerer efter tur. I denne indsatsrunde vil hver spiller i det mindste blive bedt om at "matche" big blind, for at blive i spillet. Indsatser i denne runde er bestemt af bordets nedre indsatsgrænse.

Trin 4: "Floppet" - den anden kortgivning

  • Dealeren placerer de første tre "fælleskort" med billedsiden opad midt på bordet. Disse kort deles mellem alle spillere ved bordet.

Trin 5: Den anden indsatsrunde
Indsatsgrænse: Nedre indsatsgrænse

  • Den første "aktive" (har ikke foldet) spiller til venstre for dealeren indleder den anden indsatsrunde. Indsatsrunden fortsætter herefter bordet rundt i urets retning, hvor hver spiller placerer sin indsats efter tur.

Trin 6: "Turn" - den tredje kortgivning

  • Dealeren placerer et fjerde fælleskort midt på bordet med billedsiden opad.

Trin 7: Den tredje indsatsrunde
Indsatsgrænse: Øvre indsatsgrænse

  • Den første aktive spiller til venstre for dealeren indleder den tredje indsatsrunde. Indsatsrunden fortsætter herefter bordet rundt i urets retning, hvor hver aktive spiller reagerer efter tur. Indsatserne i denne runde er fastsat i forhold til bordets øvre indsatsgrænse.

Trin 8: "River" - den fjerde og sidste kortgivning

  • Dealeren placerer et femte fælleskort midt på bordet med billedsiden opad.

Trin 9: Den fjerde og sidste indsatsrunde
Indsatsgrænse: Øvre indsatsgrænse

  • Den første aktive spiller til venstre for dealeren indleder den fjerde indsatsrunde. Indsatsrunden fortsætter herefter bordet rundt i urets retning, hvor hver aktive spiller reagerer efter tur. Indsatserne i denne runde er fastsat i forhold til bordets øvre indsatsgrænse.

Trin 10: Kort vises (Showdown)

  • Når den fjerde indsatsrunde er afsluttet, skal "kort vises" (hvis mere end én spiller stadig er aktiv - se "Kort vises" nedenfor). Når der skal vises kort, kombinerer hver aktive spiller en vilkårlig kombination af deres to pocket cards og fem fælleskort for at lave den højeste femkorts pokerhånd som muligt (se afsnittet Rangering af hænder på dette websted).
  • Den aktive spiller, der laver den højeste pokerhånd vinder puljen, minus "rake" (se Indsatsgrænser og rake i afsnittet Sådan spiller du, på dette websted).

Texas Hold'em - detaljeret beskrivelse

1. Buy-in

Før deltagelse ved et 888poker.dk Texas Hold'em bord skal spillerne købe jetoner for et minimumsbeløb til at spille med ("Buy-in"). Det mindste buy-in-beløb kan variere fra bord til bord.

2. Placering af startgebyr

Før "deltagende" (deltagelse) ved et 888poker.dk Texas Hold'em-bord skal spillerne også betale et startgebyr ("Post"), som er lig med bordets nedre indsatsgrænse.

Startgebyret følger de samme regler som blind-indsatser (se Blind-indsatser nedenfor).

Efter startgebyret tager spilleren derefter plads ved Texas Hold'em-bordet.

Spillerne har mulighed for at "sidde over" (ikke deltagelse) og afvente big blind, før de begynder at spille. Startgebyret sikrer retfærdighed for alle spillere ved at forebygge, at spillere deltager i pokerspillet i en "sen placering" for at undgå blind-indsatser.

3. Blind-indsatser

I 888poker.dk's Texas Hold'em indgår "startbeløbet" ikke i at "åbne" puljen. I stedet bliver puljen indledningsvis dannet af "obligatoriske" indsatser, kendt som "blind bets".

Blind-indsatser placeres før den indledende kortgivning:

  • Den første blind-indsats, kendt som "small blind", bliver placeret af den første deltagende spiller til venstre for dealeren i urets retning. Beløbet for small blind-indsats er halvdelen af bordets nedre indsatsgrænse (på borde med nedre indsatsgrænse, der er større end $1, bliver small blind rundet ned til nærmeste dollar).
  • Den anden blind-indsats, kendt som "big blind", bliver placeret af den anden deltagende spiller, der sidder til venstre for dealeren i urets retning. Beløbet for big blind-indsatsen er lig med bordets nedre indsatsgrænse.

Både big og small blinds betragtes i Texas Hold'em poker som "live" (aktive) indsatser og kan derfor, i henhold til pokerreglerne, blive checket, matchet, forhøjet eller foldet.

Så snart blind-indsatser er placeret, får hver deltagende spiller to pocket cards med billedsiden nedad. Disse kort gives et ad gangen i urets retning, startende med spilleren til venstre for big blind.

Den første indsatsrunde indledes af den første deltagende spiller, som sidder til venstre i urets retning for den spiller, der placerer big blind.

4. Indsatsrunder og -grænser

Der er fire mulige indsatsrunder i 888poker.dk's Texas Hold'em. I hver indsatsrunde er beløbet, som spillerne satser, bestemt af det specifikke bords nedre og øvre indsatsgrænser (indsatsbeløb) (se Indsatsgrænser og rake i afsnittet Sådan spiller du, på dette websted). Et bords nedre indsatsgrænse er altid halvdelen af den øvre indsatsgrænse (f.eks. et $1/$2 bord eller et $5/$10 bord).

  • I de to første indsatsrunder i en Texas Hold'em pokerhånd satser spillerne i multiplum af bordets nedre indsatsgrænse.
  • I de afsluttede to indsatsrunder i en Texas Hold'em pokerhånd satser spillerne i multiplum af bordets øvre indsatsgrænse.

888poker.dk's Texas Hold'em følger den almindelige poker indsatsrundestruktur. Indsatsrunder fortsætter altid med uret rundt fra én aktiv spiller til den næste.
Hver spiller skal enten:

  1. Checke - Lade muligheden gå videre til den næste aktive spiller.
    Eller
  2. Satse - Placere en indsatsrundes indledende forhøjelse til det beløb, som hver af de følgende spillere skal placere i puljen for at forblive i hånden.
    Eller
  3. Forhøje - Placere indsatsrundens 2., 3. eller 4. forhøjelse af det beløb, som hver af de følgende spillere skal placere i puljen for at forblive i hånden.
    Eller
  4. Matche - Matche de tidligere aktive spilleres indsatsbeløb i indsatsrunden og forbliver i hånden (i den første indsatsrunde skal hver spiller mindst matche beløbet for big blind).
    Eller
  5. Folde - og derved ikke længere være aktiv og deltage i hånden. Spilleren mister det beløb (hvis noget), som han/hun har satset under den pågældende hånd.

I henhold til de almindelige pokerregler kan der inden for hver indsatsrunde ikke være mere end én indsats og tre yderligere forhøjelser ("forhøjelse", "genforhøjelse og "sidste forhøjelse"). Når der sker en forhøjelse, kan de efterfølgende spillere kun matche indsats eller folde.

En indsatsrunde er afsluttet, når:

  1. Alle aktive spillere har checket i rækkefølge.
    Eller
  2. Alle aktive spillere har matchet den sidste spiller for at satse eller forhøje efter tur.
    Eller
  3. Alle tidligere aktive spillere har valgt at folde, og kun efterlade én aktiv spiller. Denne tilbageværende spiller vinder automatisk puljen, og både indsatsrunden og hånden afsluttes automatisk.

Efter hvert af de efterfølgende tre kortgivninger ("Floppet", "Turn" og "River"), hvor "fælleskortene" bliver givet, er der en indsatsrunde, som indledes af den første aktive spiller (som ikke har smidt kort), som sidder til venstre for dealeren i urets retning.

5. Kort vises (Showdown)

Når den fjerde indsatsrunde er afsluttet, og hvis mere end én spiller stadig er aktiv i spillet, skal "kort vises".

Når der vises kort, laver hver aktiv spiller følgende kombinationer af deres to pocket cards og tre af de fem fælleskort for at få den højest femkorts pokerhånd som muligt:

  • Både pocket cards og tre fælleskort.
    Eller
  • Ét pocket card og fire fælleskort.
    Eller
  • Alle fem fælleskort (der refererer til "spillebordet").

888poker.dk følger standard pokerreglerne ved bestemmelse af pokerhåndens rangering (se afsnittet Rangering af hænder på dette websted).

Den aktive spiller, som laver den højste pokerhånd, vinder puljen, minus den pulje, der blev vundet af de spillere, der har en højere rangering i "all-in"-hænder (se Indsatsgrænser og rake i afsnittet Sådan spiller du, på dette websted).

Hånden er derved afsluttet. Dealer-knappen rykker til den næste deltagende spiller i urets retning, og en ny Texas Hold'em hånd gives.

Kortene blandes i starten af hver hånd.


Bemærk:
Du skal få adgang til Softwaren og bruge Tjenesterne kun via din egen konto, og du kan aldrig få adgang til softwaren eller bruge Tjenesterne via en anden persons konto. Skulle du forsøge at bruge Tjenesterne via enhver anden persons konto, vil vi være berettiget til straks at lukke alle dine konti, bevare alle penge på sådanne konti og forbyde dig fra fremtidig brug af Tjenesterne.
Hvis det skønnes relevant, kan Selskabet efter eget skøn beslutte, at forhindre dig i at registrere eller bruge flere konti eller af nogen fra den samme familie eller som bor i samme husstand. Selskabet er på ingen måde ansvarlig for at forhindre registrering af flere konti, men kan gribe ind, herunder ved at fastholde alle penge i sådanne konti, på enhver person der åbner flere konti efter behov, herunder, men ikke begrænset til situationer, hvor konti er registreret fra samme husstand, uanset om registreringsoplysninger leveres på tidspunktet for åbning af disse konti.


Klik her for at kontakte os og få hjælp med dette eller andet du har brug for til at spille online spil.

Klik her for at se vores Politik vedrørende afbrydelser.

 

Sikkert. Bedre. Sammen.
Sæt grænser og spil ansvarligt
18+ 888responsible
18+ 888responsible

Copyright 2023. 888 Denmark Limited, et datterselskab, som ejes af 888 Holdings PLC.
888 Denmark Limited er et selskab med hjemsted på Malta; Kontorets adresse: Level 7, Tagliaferro Business Centre, 14, High Street, Sliema SLM 1549, Malta; Kontakt brugersupporten via e-mail: Kontakt@888.dk.
888 Denmark Limited har tilladelse fra Spillemyndigheden til at udbyde og levere spil i Danmark.