Texas Hold’em er den mest populære pokervariant i verden, hvis du kan de grundlæggende regler i Texas Hold’em er du allerede kommet utrolig langt.

Reglerne i Texas Hold’em er faktisk meget logiske og tager kun få minutter af din tid at lære. Men hvis du virkelig vil mestre Texas Hold’em og alle spillets facetter, så kræver det forståeligt nok endnu mere tid, men det er en god begyndelse at få styr på de grundlæggende spilleregler og begreber. Lad os komme i gang.

Før vi for alvor går i gang, kan vi lige få de vigtigste begreber på plads – for de kommer til at blive nævnt konstant, når du først er i gang, og så er der ingen tvivl.

  • Bluff: når man får andre spillere til at tro, at man har en god hånd eller måske en dårlig.
  • Blinds: det er påkrævet indsatser, som bliver foretaget inden kortene bliver dealet. Der er big blind og small blind.
  • Button: det er den dealer-button, som indikerer hvem af spillerne, som er dealer. (Går på tur)
  • Call: at matche en spillers indsats
  • Raise: at hæve din indsats over andre spilleres indsatser.
  • Fold: man dropper sin nuværende hånd og venter til næste runde.
  • Pot: det samlede antal chips, der ligger i puljen og som der bliver spillet om.
  • Stack: den samlede mængde chips du har til rådighed, når du vil satse.
  • Check: identisk med call, du satser dog ingen penge. Hvis der ikke er raise på prefloppet, kan spilleren med big blind check.
  • Preflop: indsatser der forekommer inden floppet bliver vist. Første indsatsrunde.
  • Flop: De første tre community-kort bliver vist. Anden indsatsrunde.
  • Turn: Det fjerde community-kort bliver vist. Tredje indsatsrunde også kendt som fourth street.
  • River: Det sidste og femte community vises. Fjerde indsatsrunde også kendt som fifth street.
  • All-in: Når en spiller satser alle hans/hendes resterende chips.
  • Showdown: Når de resterende spillere afslører deres hånd, for at finde vinderen af puljen.

Der findes et utal af andre begreber, her kan du finde en udtømmende liste af begreber inden for poker.

Lad os tage fat på det grundlæggende i Texas Hold’em.

HVAD ER FORMÅLET I TEXAS HOLD’EM?

I Texas Hold’em skal de deltagende spillere forsøge at få den bedste mulige hånd ud af fem kort, som stemmer overens med den traditionelle håndrangering i poker. 

Rangeringen af pokerhænder ser således ud:

  1. Royal flush (fx ♦A, ♦K, ♦Q, ♦J, ♦10)
  2. Straight flush (fx ♥J, ♥10, ♥9, ♥8, ♥7)
  3. Fire ens (fx ♣A, ♥A, ♦A, ♠A, ♦J)
  4. Fuldt hus (fx ♣A, ♥A, ♦J, ♠J, ♥J)
  5. Flush (fx ♦8, ♦J, ♦6, ♦2, ♦A)
  6. Straight (fx A, ♥A, ♦J, ♠J, ♥J)
  7. Tre ens (fx ♣A, ♥A, ♠A, ♦2, ♦6)
  8. To par (fx ♣K, ♥K, ♠6, ♦6, ♦3)
  9. Et par (fx ♣J, ♥J, ♠3, ♦7, ♦3)
  10. Højeste kort (fx ♣A, ♥J, ♦10, ♠5, ♦4)

Hver spiller får tildelt to kort med billedsiden nedad (hole cards) og i de efterfølgende fem runder skal spillerne forsøge at danne den bedste hånd.

Rækkefølgen af runderne i spillet er: prefloppet, floppet, turn, river og showdown. Lad os gå lidt mere i dybden med disse fem runder.

PREFLOPPET

Spillet begynder på prefloppet, hvor dealeren (button) giver hver spiller to kort med billedsiden nedad (hole cards), så dine modstandere ikke kan se, hvad du har fået. Disse to kort udgør din foreløbige hånd.

På dette tidspunkt er ingen af de fem community-kort blevet vist endnu. Den første spiller, som starter, er spilleren med small blind, som foretager sin påkrævet indsats. Derefter skal spilleren med big blind foretage sin påkrævet indsats.

Herefter får alle spillerne lov til at se deres to kort og efterfølgende vælge enten at raise (hæve), call (gå med) eller fold (give op). Spilleren til venstre for spilleren med big blind, får lov til at begynde, derefter går det på tur i retning med uret.

Hvis flere spillere raiser efter hinanden, skal de resterende spillere tage stilling til, om de vil calle eller folde, eller måske endda raise, hvilket betyder, at alle andre spillere på ny skal tage stilling, om de vil calle, folde eller raise. Dette scenarie sker yderst sjældent, da ingen af spillerne kender de første tre community-kort og deres hånds eventuelle styrke. Normalt varer det kun en omgang. 

FLOPPET (THIRD STREET)

Efter første indsatsrunde er slut, fjerner dealeren det øverste kort i dækket (det er ren procedure for at undgå snyd, hvis nogen skulle have set det øverste kort) og begynder at lægge tre af de første fem community-kort på bordet.

Disse tre community-kort er nu til rådighed for alle spillere i forsøget på at danne den bedste hånd med de to kort, som hver spiller modtog på prefloppet.

Anden indsatsrunde begynder, hvor spillerne på ny kan raise, calle og folde. I denne indsatsrunde kan spillere også vælge at checke, men kun hvis den første spiller i anden indsatsrunde vælger at checke. Så snart en spiller har foretaget en indsats, kan ingen længere checke.

Det er her mange vil forsøge at bluffe, i håbet om at gøre puljen større eller at få folk til at folde, fordi de har en dårlig hånd – det er op til dig at vurdere, hvad de er ude på.  

TURN (FOURTH STREET)

Når anden indsatsrunde er slut, skal det fjerde community-kort vendes, hvilket bliver kaldt ”turn-kortet”, men først fjerner dealeren igen det øverste kort for at undgå snyd. Når det er blevet gjort og turn-kortet er kommet på bordet, kan den tredje indsatsrunde begynde. I denne indsatsrunde er de samme regler gældende som i den forrige indsatsrunde på floppet.

RIVER (FIFTH STREET)

Den sidste indsatsrunde forekommer, når det femte og sidste community-kort bliver gjort tilkende for de tilbageværende spillere. Det kort bliver kaldt ”river-kortet”. For tredje gang bliver det øverste kort i dækket fjernet for at undgå snyd, derefter kan den sidste indsatsrunde begynde. 

Hvis alle spillere vælger at folde ud over en spiller, så har den spiller vundet puljen – så simpelt er det.

SHOWDOWN

Hvis du er den eneste spiller tilbage på dette tidspunkt, har du vundet. Hvis det ikke er tilfældet, skal det hele afgøres meget sigende i ”Showdown”.

Alle spillere skal vise deres kort og den bedste håndrangering ud af de syv mulige kort vinder puljen. Den spiller, som foretog den sidste indsats, skal vise sine kort først. Efter den første spiller har vist sine kort, kan de resterende vælge at ”mucke” deres kort, så ingen andre kan se, hvad de havde – og taber selvfølgelig.

Spilleren der står tilbage med den stærkeste hånd, har vundet puljen. Skulle det helt vanvittige ske, at to spillere har to identiske hænder, bliver puljen ligeligt fordelt mellem de to spillere.

Disse fem runder gentages på ny indtil alle spiller ikke har flere chips i deres stack – ud over en spiller selvfølgelig, som står tilbage, som den samlet vinder.

Afhængig af niveauet ved bordet, kan omgang Texas Hold’em vare fra en time til fire-fem timer.

Hvis du lyst til at lære endnu om poker efter at have læst denne artikel, så kan du læse om forskellige pokerstrategier, pokervarianter, pokerpsykologi og meget mere på vores pokerblog.