En pokeraften med vennerne hjemme i privaten kan være alletiders og en langt hyggeligere måde at nyde det klassiske spil på, end at spille ude i byen eller alene foran skærmen. For at skabe den perfekte pokeraften, skal du bruge nogle remedier som bord, chips og kort, udvælge nogle typer af spil og selvfølgelig have omgivelserne til at invitere til pokeraften.
Hvor meget du vil spendere er selvfølgelig op til dig, men det siger sig selv, at hvis du er villig til at ofre noget på det, så kan du skabe en atmosfære, som ikke står tilbage for atmosfæren ved pokerbordene ude i byen.
Er det lovligt at arrangere pokerspil derhjemme?
Hvorfor skulle du investere i at arrangere noget som er ulovligt? Du er jo ikke kriminel, tænker du måske. Men det er en udbredt misforståelse, at alt hvad der har med pengespil at gøre er ulovligt. Hvis du overholder nogle grundlæggende regler som for eksempel ikke at tage gebyrer for at afholde spillet, så er der ikke noget i vejen for en rigtig pokeraften med vennerne.
Hvis du følger disse regler er du godt på vej:
- Spil med dine venner og bekendte
- Spillet skal foregå derhjemme, ikke på et sted med offentlig adgang, som en skole eller på en bar.
- Du må ikke tage turnerings-eller administrationsgebyr
- Værten må ikke modtage anden betaling en eventuel gevinst under selve spillet
- Huset må ikke agere bank for spillerne
Pokerbordet
Det helt centrale for en god pokeraften er selvfølgelig bordet. Du kan fortælle nok så gode historier hen over bordet og servere nok så gode øl fra køleskabet, men du rammer ikke helt stemningen, hvis du bænker dine pokervenner omkring køkkenbordet med et folde ud-underlag i pokermotiv. Hvis budgettet er stramt, så kig efter et almindeligt rundt bord. Det var det foretrukne, før det store pokerboom kom omkring årtusindeskiftet. Der kan sidde-fem spillere og det giver en god fornemmelse af et rigtigt spillebord.
Bedste bord for 10 spillere
Hvis du vil gå hele vejen, kan du anskaffe et ovalt bord, som vi altid ser det på kasinoer og ved pokerturneringerne. Du kan købe rigtige pokerborde og kan finde dem online, men du kan også designe dem selv, og her kan du også finde vejledninger på nettet – så er der mulighed for at få det præcist, som du vil; den rigtige farve filt på bordet, bordkant med læder, indbyggede kopholdere og hvad ellers du kan ønske dig.
Hvis du virkelig vil ofre noget på at skabe de bedste rammer for privat pokerspil, så er det på bordet, du skal satse – bogstavelig talt. Hvis du bruger penge på et lækkert pokerbord, så er det også vigtigt, at du behandler det som et værdifuldt møbel og opbevarer det tørt og gerne med et dækken over for at beskytte det, når du ikke bruger det.
Pokerchips
Når bordet er på plads, skal du se efter nogle pokerchips i god kvalitet. Mange vil nikke genkendende til billige plastik-jetoner fra barndommen med kortspil hos bedsteforældrene. Men når du skal spille rigtig poker, så er der ikke noget ved at sidde med en håndfuld tynde, tarvelige plastik-brikker.
Traditionelt set er rigtige pokerchips fremstillet i ler. De føles godt i hænderne og har den rigtige vægt – også når de bliver shufflet, jongleret mellem fingrene, som mange pokerspillere har for vane at gøre. Du kan vælge forskellige farver og vægt, normalt er de tungeste de bedste, og søger du efter nogle chips, som har fået gode anbefalinger af andre brugere, så er det ikke afgørende, om det er den ene eller den anden slags.
Du skal anskaffe dig så mange chips, så det matcher, hvor mange spillere, der er med og hvilken form for poker, I spiller. Du kan søge på nettet, hvis du vil finde hjælp til hvor mange chips det kræver at spille forskellige spil.
Et godt råd er, at du køber chips, hvor der ikke står beløb på. Ellers begrænser du dig til at bruge de værdier, som allerede står på dine chips. Køb i stedet chips i forskellige farver, så kan værdierne afpasses efter det spil, som I spiller.
Spillekort
Erfarne pokerspillere har holdt tusindvis af kort i hænder, som var godt fedtede af kartoffelchips, og de har vænnet sig til den gode kvalitet på rigtige kasinokort, der kan klare mosten. Heldigvis er gode spillekort rimelige i pris. Prøv at søg på diverse onlinebutikker, og se hvad spillekort fra velrenommerede firmaer som for eksempel Bicycle koster. Køb mindst seks sæt til at begynde med, så har du altid et nyt sæt at tage i brug, hvis en af dine gæster spørger efter nye kort midt i en pokeraften.
Tilbehør
Når pokerbord, pokerchips og spillekort er på plads er du 85 % i mål med at skabe den perfekte pokeraften. Hvis du vil helt op på en 100 %-aften er der noget tilbehør, som gør det hele lidt mere autentisk og underholdende.
Bakker til pokerchips: Du kan få chipsbakker i plastik, der ikke koster alverden. Det giver et godt indtryk, når dine gæster ankommer og ser deres chips vente på dem i deres personlige bakke. Når du så har vundet alle deres chips kan du eventuelt sende dem hjem med tom bakke, så de husker, hvem der er den rigtige pokerhaj i venneflokken.
Turneringsur: Hvis I spiller turneringsspil, så er det vigtigt at holde øje med tiden, så I ved, hvornår ante og blind skifter. Indstil uret med tid på en runde og beløb for ante og blind og uret klarer resten automatisk.
Hvis du ikke vil investere i et rigtigt ur, så kan du finde et online på for eksempel www.freepokerclock.com eller hente en app til både android og ios.
Dealerknap: Et absolut must i texas hold'em er en dealerknap eller button. Du kan i princippet, hvad som helst, men hvis du vil skabe den helt rigtige stemning, kan du købe knapper, hvor du køber andet pokerudstyr.
Trofæer/præmier: Hvis du afholder turneringer, så er det sjovt for vinderen at få noget ud over pengene, så man husker, hvem der vandt. Der er for eksempel firmaer, der fremstiller kopier af World Series of Poker-armbåndene, som du kan købe og give til vinderen. Det vil nok være det tætteste vedkommende nogensinde kommer på et WSOP-armbånd, og det giver sandsynligvis dig nogle ekstra point på værtskontoen.
Hyr en dealer: En af måderne at sørge for at din pokeraften holder høj klasse er at have en dedikeret dealer. Hvis alle spillere skal være dealer på tur, bliver der en hel del forsinkelser og fumlefingeri. Men prøv at søg efter en dealer, du kan leje i lokalområdet, og få vennerne til at spytte i, hvis du ikke vil betale det hele selv.
Kortblander: Hvis en hyret dealer er for meget af det gode, så anskaf en automatisk kortblander. På den måde er det lynhurtigt at have et sæt nyblandede kort klar hele tiden uden at I skal vente på at nogle fumler med korblandingen. Kig efter kortblanderen, hvor du køber dit øvrige udstyr, de er ikke særligt kostbare.
Valg af spil
Texas hold'em er spillet som alle pokerspillere kender, og det er normalt at sætte en turnering op i stedet for at spille cashgame. Det begrænser den økonomiske risiko, beløbet er kendt på forhånd og der bliver betalt én gang, i stedet for at man har kontanter liggende på bordet. Det er også helt tydeligt, hvem aftenens vinder er. Hvis du er nervøs for, hvad der sker, hvis en gæst ryger hurtigt ud af turneringen, så giv mulighed for re-buy for eksempel de tre første runder. Ellers sørg for at have et tv stående i et andet rum, hvor der er noget sport eller andet at underholde sig med. Ryger en spiller hurtigt ud kan denne naturligvis også være dealer. Her er nogle spiltyper at vælge mellem:
Turneringer: Hvis der er mere end 9-10 spillere og I har flere borde, så er en standardturnering et gennemprøvet format, som alle kan forstå og overskue. Hvis I spiller på et bord med rutinerede spillere, så kan i speede stemningen op med en aggressiv betting-struktur, som man finder i deep stack turbo, hvor spilleren har flere startchips end normalt, og hvor der hurtigt er store stigninger i blind, samtidig med runderne er kortere 10-15 minutter eller kortere mod de normale 30 minutter. Den store mængde startchips giver spillerne mulighed for at åbne deres spil op tidligt og de hurtigere stigninger vil sikre et intenst spil.
Set-up:
Buy-in: 200 kr.
Startchips: 10.000 $
Værdier af chips: 25 $, 100 $, 500 $, 1000 $
Se grafen for, hvordan blindstrukturen er sat op for hvert niveau.
Set-up |
|||
Blinds |
Buy-in |
Startchips |
Værdier af chips |
1 Kr. / 2 Kr. |
200 Kr. |
40 $ a 80 $ |
20 a 40 |
5 Kr. / 10 Kr. |
1000 Kr. |
200 $ a 400 $ |
20 a 40 |
10 Kr. / 20 Kr. |
2500 Kr. |
500 $ a 1.000 $ |
20 a 40 |
25 Kr. / 50 Kr. |
5000 Kr. |
1.000 $ a 2.000 $ |
20 a 40 |
50 Kr. / 100 Kr. |
10000 Kr. |
2.000 $ a 4.000 $ |
20 a 40 |
100 Kr. / 200 Kr. |
20000 Kr. |
4.000 $ a 8.000 $ |
20 a 40 |
200 Kr. / 500 Kr. |
50000 Kr. |
10.000 $ a 20.000 $ |
20 a 40 |
Cashgame/kontantspil: Hvis venneflokken ikke har de store erfaringer med turneringspoker og du ikke vil bekymre dig om turneringsstruktur, så kan det være, at cashgame er mere ideelt for jer. Sørg for at holde buy-in på et rimeligt niveau og tillad buy-in så ofte, det er nødvendigt – særligt, hvis det er dig selv, der høster flest pot.
Kan man have en rake i cashgame?
Som tidligere beskrevet vil det de fleste steder være ulovligt at have afgifter på spillet i form af buy-in fee eller rake. Hvis du ønsker at hive nogle af pengene hjem til udgifter til at afholde selve pokeraftenen, så få dine venner til at skyde sammen, inden I begynder at spille. Der er ikke noget galt i at holde sammenskudsgilde, og det er langt mere komfortabelt med rene linjer for dine gæster.
Mad, drikke og underholdning
Det kan være fristende at bestille nogle hurtige pizzaer eller lave nogle kyllingevinger i ovnen. Men så risikerer du også at få smurt alt dit pokerudstyr ind i fedtfingre. I stedet for at satse på mad, som dine gæste går og hapser af, så sats hellere på, at I spiser sammen, før I begynder at spille. Så er der plads til at nyde maden fuldt ud og derefter nyde pokerspillet. Har man venner, der har tendens til at bliver plakatfulde, så skal man måske lige overveje lidt, hvordan man slår tonen an for sin pokeraften. Men når det kommer til at slukke tørsten, så vil spillerne gerne have deres drikkevarer inden for rækkevidde, og derfor kan et bord med kopholdere være en rigtig god idé.
Når det gælder underholdning, ud over pokerspillet, begår mange værter den fejl, at rigge tv'et an med en fodbold- eller boksekamp i samme rum, hvor der spilles poker – måske for at skabe indtrykket af en sportsbar. Det er ikke særlig hensigtsmæssigt, da det fjerner fokus fra spillet. Spillerne bliver distraheret og spillet bliver langsomt. Når målet er at holde den ultimative pokeraften, så sørg for at den underholdning, der er i pokerrummet, er koncentreret om spillet.
Alt i alt
Som du kan se, er der meget, du skal sørge for, når du vil arrangere den perfekte pokeraften. Men anstrengelserne betaler sig. Lav din research, find ud af hvilket pokerudstyr, du vil anskaffe dig og så skal du jo bare se at få sat dit arrangement på skinner og inviteret folk. Du er nødt til at være lidt organiseret, men så vil du til gengæld også være vært for nogle uforglemmelige pokeraftener for dig og dine venner.