Omaha High Poker Strategi
Hvis du nogensinde har prøvet at hoppe ud i faldskærm, så ved du hvordan det føles at have hjertet helt oppe i halsen. Sådan er det også at spille Omaha Hi (Pot Limited Omaha/PLO)! Her er der nogle helt enorme puljer, høje hænder ved afslutningen og endnu oftere uafgjorte hænder. Sammy Farhas berømte udtalelse: "Let's gamble…", opsummerer fint hele spillet.
Men før du sadler hesten og begiver dig afsted til det nærmeste åbne bord hos 888poker, så bør du lige sætte dig ind i reglerne og en lille smule Omaha poker strategi. At kunne sammensætte poker hænder er helt fint, men at vinde hånden er en ganske anden snak.
Lad os komme i gang!
Omaha poker strategi - De vigtigste punkter
I Omaha poker får hver spiller fire lukkede kort. Hvis du tror, at det er årsag til nogle gevaldige udsving i spillet, så ramte du plet. Det betyder nemlig også at den gennemsnitlige vinderhånd i Omaha er meget stærkere end i Hold’em.
Her er grunden: Hver hånd er sammensat af 6 forskellige kombinationer af to kort i stedet for bare et enkelt som i Hold’em. Det er lettere at forstå hvis vi giver hver hånd et bogstav: Man kan lave følgende kombinationer: A-B, A-C, A-D, B-C, B-D og C-D med de fire kort på hånden i Omaha. Når man begynder med to kort, som i Hold’em, så er der kun en mulig kombination nemlig A-B.
Det høje antal af kombinationer er også en af grundene til, at man bliver nød til at have styr på strategien fra begyndelsen af. Måden hænderne er sammensat på, kan til tider godt være lidt forvirrende. De følgende tips til Pot-limit Omaha Tips er udformet, så du får de rigtige værktøjer og kan nyde spillet mens du vinder.
Starthænder
En af de fejl flest Pot Limited Omaha spillere begår, er at overvurdere deres starthænder. Især hånden K-K-X-X. Et højt par på hånden i Omaha-Hi er meget mindre værd end i Hold’em. På ranglisten over starthænder i Hold’em ligger to konger på anden pladsen.
Tag et hurtigt kig på listen nedenunder over de bedste hænder i PLO, du bliver sikkert overrasket. Yep, kongerne ligger helt nede på en ottendeplads og det er når de er i samme kulør som damer på siden.
I Omaha kan man ikke bygge hele sit spil op omkring to Esser...
Her er listen over de ti bedste starthænder:
- Es Es K K - i to kulører
- Es Es Kn 10 - i to kulører
- Es Es D D - i to kulører
- Es Es Kn Kn - i to kulører
- Es Es 10 10 - i to kulører
- Es Es 9 9 - i to kulører
- Kn 10 9 8 - i to kulører
- K K D D - i to kulører
- K D Kn 10 - i to kulører
- K K Kn Kn - i to kulører
Mange hærdede PLO-spillere smider aldrig kortene. De spiller dem fra alle positioner og helt op til river-kortet, ligegyldigt hvad. Det er dog ikke alle Esser, der er skabt lige. Selvfølgelig har Esserne en vigtig rolle i alle former for poker og dermed også i Omaha. Men du skal holde øje med Esser der kan bruges til at lave straights eller flushes. Hvis du ikke får et sæt, så kan du på den måde stadig få en vindende hånd.
Husk på, at der er stor sandsynlighed for at dine modspillere sidder i samme situation. Hvis du befinder dig i en pulje med flere spillere og hvor bordet består af 10♠-9♦-6♥-4♣ og alt du har er Esser, så overvej at smide kortene.
Ufuldstændige hænder (Drawings Hands)
Den gyldne regel i PLO er, at jo flere modspillere du har, jo mere har du brug for gode kort på bordet.
I Hold’em er der to generelle hænder der opstår via bordet, nemlig flush og straight. I Omaha kommer de samme hænder også ofte op på bordet, men fordi hver enkelt spiller sidder med fire kort at vælge imellem, så er der mange flere straights og flushes. Dermed kan du roligt smide de almindelige 9-out flush kort og de 8-out straight kort ud af vinduet.
Lad os for eksempel sige du sad med starthånden 9♠-8♦-7♠-6♦. Floppet er 5♦-3♦-6♥. Hvis du sad med en hånd som 8♦-7♦ i Hold’em, så ville der være 8 kort i stakken der kunne give dig en straight og 7 andre kort der kunne give dig en flush. Det giver dig i alt 15 outs, altså kort der vil forbedre din hånd.
I PLO kan enhver 4, 7, 8 eller 9 give dig en straight. Dermed er dine straight outs 4 X firere, 3 X syvere, 3 x ottere og 3 X niere, alt i alt 13 stk. Du har også 6 kort, der kan give dig en flush. Det giver dig i alt 19 outs, altså kort der vil forbedre din hånd.
Det er her hvor det hele bliver en smule indviklet. I et spil med flere spillere, er der ikke meget liv i en så lille flush. Der er altid nogen der trækker bedre kort. Ydermere, hvis der kommer en 7’er på turn-kortet og så en 8 på river-kortet, så kan din straight let slås af en bedre hånd. I dette tilfælde en hånd med 9-10.
Ikke desto mindre er det en nogenlunde stærk hånd, når du først har sikret din straight. Du skal bare være opmærksom på at der kan komme større flushes på bordet og kort, der kan slå en sikker straight.
Wraps
Som du nok allerede kan se, så er det de ufuldstændige hænder der hersker i PLO. Det er dem der dominerer spillet. Særligt gode draw-hænder kaldes for ”wraps” og det er dem Omaha-Hi spillere lever for.
Så hvad er en wrap egentligt?
Lad os se på et eksempel: Med en starthånd som 10-9-6-5 og et flop med 8-7-3 i alle farver er der langt flere outs end der ville være det i den traditionelle omgang Hold'em straight draw. Faktisk er der 20 forskellige kort, der kan gøre denne spiller glad.
Se engang her:
- Fire X 4’ere, dvs. 4 outs ville alle give spilleren en straight med en 8’er i toppen.
- Tre X 5’ere, dvs. 3 outs ville alle give spilleren en straight med en 9’er i toppen.
- Tre X 6’ere, dvs. 4 outs ville alle give spilleren en straight med en 10’er i toppen.
- Tre X 9’ere, dvs. 4 outs ville alle give spilleren en straight med en 10’er i toppen.
- Tre X 10’ere, dvs. 4 outs ville alle give spilleren en straight med en 10’er i toppen.
- Tre X Knægte, dvs. 4 outs ville alle give spilleren en straight med en Knægt i toppen.
En wrap (foldet) betyder simpelthen bare, at spilleren har en straight der kan foldes i begge ender. Der er selvfølgelig masser af hænder, der har færre outs end hånden ovenfor. Ikke desto mindre er de stadigt stærke, især når man er oppe imod et enkelt eller to par.
Herunder er et skema med et udvalg af starthænder (wraps) og deres mulige outs.
Starthånd |
Flop |
Antal outs |
Type |
9-8-6-5 |
K – 7 – 4 |
13 |
13 kort wrap |
10-9-6-2 |
Es – 8 – 7 |
17 |
17 kort wrap |
10-9-6-5 |
Es – 8 – 7 |
20 |
20 kort wrap |
Husk på, at når det er muligt at trække en flush, så skal du også være bevidst om muligheden for straights. I et spil med mange spillere er der altid en spiller, der sidder med den mulighed.
Det er selvfølgelig også altid bedst at trække sig op mod en højere straight. Du skal være forsigtig når du spiller med små wrap draw hænder som 5-6-7-8. Hvis du sidder med en straight med en 7’er i toppen, så kan den let forsvinde hvis der ved river-kortet, kommer en 9’er eller en 10’er på bordet.
Spil med store par
Har du nogensinde fået dine Esser smadret i et spil No-limit Hold’em? Du kan lige så godt vænne dig til tanken, for det sker hele tiden i PLO. Par på hånden, selv Esser og Konger, bliver ofte forvandlet til støv i Omaha. Med de fire startkort og de mange muligheder for at der kommer straight-flush på bordet, så kan selv de højeste par let få baghjulet.
Man kan dog spille på sine store kort på hånden og vinde. For det første skal du lægge ud med de bedste kort på hånden. Dine Esser skal helst være i to forskellige farver (så du kan få den højeste flush), kombineret med andre høje kort såsom K-D-Kn-10.) De er gode at have i baghånden hvis ikke lige du får tre ens eller et fuldt hus på floppet.
- Spillet før floppet
Selvfølgelig er Esser stadig Esser og som sådan har de en plads i PLO. Med et par stærke Esser bør du altid hæve indsatsen eller lave et 3-bet før floppet. Du vil selvfølgelig gerne have noget ud af din hånd, samtidigt med du slipper af med dårlige hænder. Hvis du får et godt flop, så slå til. Forhåbentligt sidder din modspiller med samme flush, men du sidder bare med de bedre kort.
Hvis du sidder i en forkert position, med et svagt Es, så kan du altid krybe eller bare hæve indsatsen lidt. Hvis du får tre af en slags (et Set) ved floppet, så har du fordelen overfor din modspiller. Hvis der er meget gang i den før floppet, så kan man kan man fristes til at smide en hånd som ES♦- ES♣-7♠-2♥. De to andre Esser i spillet er med al sandsynlighed døde. Med mindre du får endnu et i floppet, så er din hånd nok også færdig.
- Strategi efter floppet
Ethvert flop med gode draw-kort, som du ikke har en del i med et stort par, bør tages med yderste forsigtighed. Hvis det er dig der hæver, så kan du ikke altid regne med at lave et c-bet og hente en stor pulje hjem. Her adskiller spillet sig meget fra Hold’em strategi. I et spil med mange deltagere hvor der ligger 8-7-3 på bordet, er det overordentligt sandsynligt at nogen sidder med 10-9 eller 6-5 på hånden.
Man skal altså være forsigtig. PLO-spillere kan være meget snedige folk. Hvis du mistænker en af dine modspillere for at sidde med et højt par ligesom dig selv, og bordet er som nævnt ovenfor, så skal du udfordre dem. Hvis du laver en check-raise, så kan du måske få dem til at smide kortene hurtigere end du kan stave til dit eget navn.
I sidste ende sker spillet i PLO i de kort der kommer op på bordet. Hvis ikke du får nogle stærke draw-kort i floppet, så bør du nok melde check eller smide dine kort, eller bare løbe fra bordet...
Sådan udnytter du din position i PLO
Når du spiller PLO kan du bruge din position på to forskellige måder: Til at opbygge en pulje og til at kontrollere end pulje. Ved at have styr på begge dele kan du opbygge din pengebeholdning samtidig med du holder styr på udsvingene.
- At opbygge en pulje
Når du sidder efter floppet med en 20 out wrap draw, så vil du gerne se så mange chips på bordet som muligt. Du kan knuse næsten enhver hånd på dette tidspunkt og derfor vil du gerne have flere penge i puljen.
Hvis du sidder ude af position, overfor en lettere aggressiv spiller, så benyt check-raise. Hvis du sidder i en god position med et godt udvalg, så er det bare med at komme i gang med den pulje.
- At have kontrol over puljen
Det er langt lettere at holde styr på puljen når du sidder i den rigtige position. Hvis bordet er stærkt, så vil dine modspillere helt sikkert forsøge sig med en check-raise. Det skal du ikke falde for. Tag turn-kortet for at se om din hånd ikke bliver bedre (eller deres dårligere). Hvis du får et set, så er du på banen. De er allerede bagud og ved at løbe tør for kræfter.
Når man ikke sidder i position, kan det være lidt sværere. På et dårligt bord er der ingen grund til at kaste sig i grams. Du skal dog stadig forsøge at give udtryk for, ”jeg ved, jeg har slået jer alle sammen!” Mange spillere melder call, selv med et par i midten eller med 3 gode kort i floppet, med det håb at de får noget bedre på turn-kortet.
Pas på disse passive medløbere. Du kan risikere, at de løber af med hele din pulje med to fjollede par ved river-kortet. De smider nok ikke deres kort når du satser, men de hæver heller ikke indsatsen. Hvis de ikke får deres andet par, så er det dig der løber med pengene. Hvis de sidder med to svage par, så satser de ikke mere på dem og så taber du ikke så mange chips.